Efter mange overvejelser har det danske Green Building Council valgt den tyske certificeringsordning DGNB som den officielle danske ordning. Dermed tabte de mere kendte Breeam og Leed certificeringer, som begge havde gjort sit indtog i flere større virksomheder.
Beslutningen er truffet af bestyrelsen i det danske Green Building Council efter at have undersøgt og drøftet fordele og ulemper ved fire mulige systemer i sommeren og efteråret 2010.
Selvom flere virksomheder allerede har implementeret LEED og Breeam, udtaler næstformand for bestyrelsen, Ida Garre, Rambøll til erhvevsejendomme.dk, at hun alligevel forventer en positiv holdning til DGNB:
Det tyske bæredygtigheds counsil (Die Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) har udviklet en software til planlægning og evaluering af bæredygtige bygninger til bl.a. arkitekter, planlæggere og revisorer. Fra planlægningsfasen kan forskellige design scenarier optimeres i forhold til bæredygtighed. Programmet evaluerer projektet og certificerer i katagorierne bronze, sølv eller guld.
En vigtig parameter for, at DGNB er valgt til fordel for de andre certificeringsordninger er, at systemet har alle aspekter af bæredygtighed med: miljø, økonomi og sociale aspekter – og vægter dem ligeligt. Derudover er der i DGNB stor opmærksomhed på LCA (life cycle assessment), hvor bl.a. alle miljødeklarationer kan integreres.
Hvorfor de vægts ligeligt er der ingen klar forklaring på.
Styregruppen bag Green Building Council, bestående af en række af de dagsordensættende virksomheder i byggebranchen, har næsten enstemmigt indstillet DGNB til bestyrelsen. Bestyrelsens næste skridt er, at gå i forhandlinger med det tyske DGNB for at definere en dansk udgave af DGNB og tilrette den til danske forhold.
Eiii har en indgående viden til det tyske evalueringssystem og glæder sig over beslutningen der forhåbentligt giver et renere billede af hvad bæredygtighed i virkeligheden er.
Kilder: Green Building Council Denmark, Erhvervsejendomme.dk og DAC
Ingen kommentarer:
Send en kommentar